HUSK FRI FRAGT VED KØB FOR OVER 600 KR

  • MIN KURV    0

    Din indkøbskurv er tom.

Manglende sexliv..

 


Min mand og jeg har så godt som ikke noget sexliv. Vi er på de fleste punkter et godt match. Vi er en lykkelig familie. Har to drenge på 2 og 5. Og det at være forældre og finde ro og glæde i familien er nok noget af
det vi er aller bedst til. Vi er enige om opdragelse, samme holdninger til ting osv. Jeg er 34 og han er 38.
Vi mødtes for 6 år siden. Lige fra starten kunne jeg mærke, at vores udfordring var det seksuelle.
Han er meget verbal og i sit hovede. Jeg er følsom og kropslig. Når vi har sex er det godt, men det kommer ikke naturligt. Emnet er ved at være så problemfyldt, at vi ikke længere kan snakke om det. Vi har været til parterapi, men stoppede…nåede ikke en effekt. For at kunne være i det, prøver jeg at ignorere det og have fokus på alt mulig andet. Ind imellem har jeg fantasier om at være sammen med andre og hiver her lidt frem fra tidligere sexliv eller
ser små porno klip. Det der skræmmer mig er, at jeg får mere og mere trang til at realisere mine behov. Jeg savner sådan…Han kender alt til min frustration, men det får ham ikke til at tage nogen som helst form for initiativ.
Det føles som om han helst er fri. Jeg vil gå SÅ langt for at bestå som familie…gud hvor vil jeg bare det.
Men jeg er så ked af det og min krop skriger efter kærtegn.
Jeg er begyndt at overveje åbent forhold, elsker osv. Hvilket han selvfølgelig heller ikke vil. Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre…håber i har et par gode råd? 


 

Mange tak for dit brev. Den problemstilling du beskriver er meget almindelig, især med små børn på banen. Et forhold udvikler og ændrer sig med tiden, og med de ydre faktorer der kommer ind i det. Det vigtigste jeg læser er at kærligheden og respekten er der, I holder af hinanden men har forskellige "sprog" når det drejer sig om kærlighed.  Du vil gerne din mand og din familie, dette må være udgangspunktet! Hvis din mand er verbal, er han så ikke også god til at sætte ord på, hvordan han tænder, og hvad han gerne vil have før sex og erotik bliver prioriteret fra hans side?  Hvorfor kom I ikke nogle steder med par terapien, hvad var grunden til at I stoppede?  At du vender dig væk og fokuserer på alt muligt andet, er ikke den bedste løsning, som du jo også skriver. Uden at have mødt din mand, kan jeg give disse tre simple råd: 

1.  prioritere tid til hinanden - uden børn og andre "pligter". Aftal at en af jer skal overraske med en sanselig oplevelse, stor eller lille hver uge. Det kan vare alt fra massage, improviseret striptease, picnic med blindfold, skovtur uden trusser…. kun jeres kreativitet sætter grænser.  

2. kommuniker om dine lyster, uden at stælle krav eller blive negativ. Understreg at det er meget vigtigt for dig at føle dig attraktiv og elsket rent kropsligt. Lad ham tage stiling til hvad han kan gøre for at skabe balance, uden at anklage.
I må fyrre op under jeres erotiske samvær før du bliver for frustreret og finder tilfredstillelse og bekræftelse andre steder. 

3. Find nøglen til hans sexualitet - få ham til at løsne op.  Ved du sådan rigtigt hvad der tænder ham? Hvis dit ærlige svar er nej, så skal du måske gøre dig lidt mere for at finde ud af det…?
Jeg kan anbefale dig et af vores gode parspil, Erotic For Real, for at hjælpe til med at løsne op på anspændingerne I har bygget op omkring temaet. Erotic 4 Real  
Vi er også igang med et par/kærlighedsretreat med svenske erotikpedagogen Ylva Franzen (forfatter af bogen Kvindens Nydelse) på Mallorca i starten af næste år, hvor manden  lærer sig alt om hvordan han kan tilfredsstille sin kvinde. Måske er dette et eventyr for jer? 
Det er svært at hjælpe per mail, med et kort svar på et stort sprøgsmål, men jeg håber at du vil blive inspireret til at gøre dig endnu mere umage for at få jeres relation at køre også seksuelt. Hvis I på et tidspunkt i efteråret får lyst til en konsultation, indiviudelt eller som par, stiller jeg mig gerne til rådighed. Du skriver bare!
Mange kærlige hilsner,
Sabina

Flere indlæg

Spørgsmål

Skriv til Sexologerne

Alle spørgsmål til Sexbrevkassen er anonyme og besvares anonymt

Søg