HUSK FRI FRAGT VED KØB FOR OVER 600 KR

  • MIN KURV    0

    Din indkøbskurv er tom.

Tillid, tryghed & SM

 


Hej ,
Jeg har nogle spørgsmål omkring blid SM.
Har fundet en mand , der dyrker SM , men i blid form , ikke noget med smerte .

Det er mere det , at dominere han tænder på og han vil have mig som sin sub .
Hvordan forbereder man sig bedst ? Vi har talt om det og vil starte langsomt ud. Bruge et stop ord osv .
Hvad skal jeg være opmærksom på ?

På forhånd tak


Tak for din deling.
Det lyder som et spændende eventyr du er på vej ud på. Et eventyr som kan være super lækkert og spændende, og som kræver tryghed og tillid. S&M handler om at erotisere smerten, da smerte, ligesom lyst, udløser endorfiner og kan give en kropslig og psykologisk oplevelse af nydelse og ophidselse. Jeg vil sige, at trygheden og tilliden kommer før alt det andet. Du skal stole på, at din partner respekterer de grænser, som du skal til at udforske og udfordre. Det betyder også, at du skal være god til at mærke efter i dig selv og være i stand til at kommunikere dine grænser.
 
Start med at udforske hans fantasier omkring dominans og se eventuelt nogle film sammen, som handler om dominans og underkastelse. Det kan give dig et billede af, hvor henne på ’blidhedsskalaen’ han befinder sig, og du får mulighed for at mærke efter inden i kaster Jer i lagenerne med reb og pisk. Tag det stille og roligt i starten og leg med dominansen og underkastelsen i Jeres fælles seksuelle fantasier.
 
Når I er klar til at gå i gang, er det super vigtigt med et stopord, som du selv nævner. Aftal spillereglerne for ’grænser’, for ’nej’ og for ’for meget’ således at det bliver nogle gode oplevelser. I kan starte blidt ud med at bide, smække, rive og hive i håret. Dette kan skaleres fra ret blidt til relativt smertefuldt og er sandsynligvis noget I begge har prøvet i større eller mindre omfang. Dyk ind i følelsen af, at noget kan opleves som smerte og lyst på én gang. Mærk efter hvad der sker, når han tager lidt hårdere fat eller bider dig eller hiver dig i håret lidt voldsommere. Føles det okay? Kan du give dig hen til nydelsen? Når (eller hvis) du er tryg ved at give dig hen, så kan i fortsætte med blindfolding og restraining, som delvist berøver dig fra din egen kropskontrol. Igen, baby steps. Tag det stille og roligt og se hvor legen fører Jer hen.

Jeg kan godt forstå, at du er nysgerrig på denne spændende side af det seksuelle. Jeg tror på, at dynamikken omkring dominans og underkastelse er en urkraft mellem to elskere. En urkraft som kan være svær at ’acceptere’ som moderne, selvstændig kvinde, der ikke må føje sig for sin partner. Men i virkeligheden hører jeg rigtigt mange kvinder udtrykke liderlighed og begejstring omkring at blive taget og domineret, selvfølgelig med respekt for deres grænser og sundhed. Det kan vise sig at være en rigtig spændende rejse ind i din egen overgivelse og kontroltab. Nogle gang skal man nemlig domineres og overmandes for at kunne slippe kontrollen helt og virkelig give sig hen til sin liderlighed og lyst…



Kærlig hilsen Michelle

Flere indlæg

Spørgsmål

Skriv til Sexologerne

Alle spørgsmål til Sexbrevkassen er anonyme og besvares anonymt

Søg