HUSK FRI FRAGT VED KØB FOR OVER 600 KR

  • MIN KURV    0

    Din indkøbskurv er tom.

Lust Saloon Event #6 - 'Love and Lust' på CPH:DOX

 

Check ind på et af Tokyos frække og farverige 'love hotels', der lægger rum til lidt af hvert, og hvor en hel (pop)kultur er opstået i hotellernes seksuelle frirum.

Roterende senge, sexet legetøj og oppustelige kostumer i alle former og farver er blot nogle de frække forlystelser, man kan muntre sig med på Japans over 37.000 kærlighedshoteller. Her kan man på timebasis leje et værelse i et valgfrit tema (og der er i virkelig noget for enhver tænkelig smag!). Vi møder både stab og gæster bag kulisserne, og det bliver en både fræk og finurlig rundtur i den (pop)kultur, der er opstået rundt om det seksuelle frirum i Tokyos kulørte underverden. En verden, der nu er truet af en konservativ regerings politik. Check ind, og tjek det ud, før det er for sent!

Efter filmen har vi inviteret nogle af landets bedste sexolog til at mødes og tale om hvordan man tænder op for sexlivet og -lysten. Mød sexolog og journalist Sara Skaarup tale om åbne forhold og kærlighed med frihed, Yazmin Fox der står bag Sexologiskolen og tantraexpert, Jesper Bay-Hansen der båder er læge, sexolog og parterapeut og Sabina Elvstam-Johns der er sexolog og eje af den erotiske butik Lust. Sammen med Lizl Rand der er chefredaktør på bl.a. Tidens Kvinder og Psykologi vil panelet udfolde seksualitetens mange facetter og inspirere dig til at skabe din egen kærligheds hotelsuite hjemme i soveværelset!

OBS!
Efter visningen d. 14/11 i Grand inviterer vi til Den Store Sexdebat ved Danmarks førende sexologer: Yazmin Fox (ejer af Sexologiskolen), Jesper Bay-Hansen (sexolog, læge og parterapeut), Sara Skaarup (sexolog, journalist og forfatter), Sabina Elvstam-Johns (indehaver af den erotiske butik Lust) med moderator Lizl Rand (chefredaktør for Tidens Kvinder). Lust inviterer efterfølgende på After Hours med DJ og show. Udforsk deres hjemmeside her: www.lust.dk

_________________________________
Praktisk:

Dato: Fredag d. 14. november
Tid: Kl. 21:30
Sted: Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 København.

Køb din billet her: http://var.ebillet.dk/simple/buy.listtt.aspx?act=Buy&refno=294320&orgno=108&sysno=3

Se mere fra Lust: facebook.com/LUSTUNIVERSE

Flere indlæg

Søg